Planlagte aktiviteter 2021:
Tilmelding via GolfBox – gerne 2 uger før aktiviteten.
Vinterturnering på Par-3 banen
14.-15. nov. 2020
dec. – mar.
Vores lille vinterturnering gennemføres på Par-3 banen. Der spilles i alt fire turneringer, hvorefter de samlede vindere vil blive kåret og hyldet. Der skal ikke bestilles tid – man skal blot dukke op mellem 10 og 13, hvorefter vi inddeler i flights, der spiller 2 x seks huller. Hver spiller vil blive tildelt ekstraslag ud fra eget handicap. Der er plads til alle – både unge og gamle, elitespillere og begyndere. Det bliver sjovt, så kom og deltag !
Romsmagning ved Johannsen Rum og efterfølgende spisning ved Hansens Brauerei
Januar – dato kommer
Flensborg
Aktivitetsudvalget gennemfører ligesom sidste år romsmagning, hvor Johannsen Rum i Flensburg fortæller om romproduktionen og giver masser af smagsprøver. Der vil ligeledes være muligheder for at frekventere butikken, såfremt man ønsker at tage nogle flasker med hjem. Derefter går vi til Hansens Brauerie, hvor vi spiser aftensmad samt nyder noget godt øl; derfor anbefales det samtidig at man har aftalt kørsel hjem bagefter. Tilmelding via Golfbox. Der må forventes et mindre beløb for deltagelse. Det bliver lækkert og lærerigt, så kom og deltag!
Vinsmagning ved Weingut Hoffmann
Februar – dato kommer
Automatic Syd, Smedevænget 4, 6310 Broager
Aktivitetsudvalget gennemfører vinsmagning, hvor den økologiske vinbonde, Peter Hoffmann fra Mosel kommer og fortæller om familiens vingård, og hvor vi smager noget af hans vin. Der vil blive serveret lidt tapas til vinen. Der vil ligeledes være muligheder for, at bestille vin, hvilket i den grad kan anbefales – det smager fremragende. Tilmelding via Golfbox. Der må forventes et mindre beløb for deltagelse. Det bliver lækkert og lærerigt, så kom og deltag !
Natgolf
Marts – dato kommer